Jeg spiser aldrig mellemmåltider – Og derfor er min fordøjelse bedre

kost og hud, hudproblemer, sund kost, sund fordøjelse, fordøjelse, helse, økologisk kost, kostråd

Det tager 2 timer at fordøje kulhydrat. Det tager 3 timer at fordøje fedt.. 4 timer at fordøje protein. Og 8 timer at fordøje et måltid, der er sammensat af mere end én af disse.

Forstyrrer man denne fordøjelses-proces, lader man maden rådne i maven. Man afbryder kroppens naturlige proces, som går i stå. Maden, som man har i maven, kommer derfor først ud, når den bliver skubbet ud med det næste måltid. I mellemtiden ligger maden og rådner inde i maven, og det skaber nogle bakterier, som ikke er gode.

En forringet fordøjelse kan skabe stress i kroppen og luft i maven. Denne uro skal ud af kroppen, og hos mange, kommer det til udtryk på huden. – Virker ens fordøjelse ikke optimalt, bruger kroppen alt energi på at udbedre dette problem og undlader at bruge sine ressourcer på at styrke hud, hår, negle og krop. Det bliver sidst prioriteret.

Må man ikke engang blande maden? – og fx spise kød med kartofler… brød med pålæg… eller salat med frugt?

Åh gud! Jeg ved, hvor besværligt det lyder! Jeg var selv ved at give op, da jeg første gang hørte det! Men det er slet ikke svært.

Forestil dig et dyr, der lever i naturen. Et hvilket som helst dyr… Er det tænkeligt, at det dyr, du tænker på, ville samle protein fra fx kød plus kulhydrat fra fx melon og spise det samtidigt? … Ville en abe kunne finde på at indsamle både bananer og avokado på samme tid? – Jeg har kun set dem spise en af tingene ad gangen, indtil de er helt mætte.

Jeg vil i senere indlæg uddybe, hvordan jeg opdeler mine måltider, så min krop kan fordøje, den mad , jeg spiser.

Jeg har de sidste par måneder droppet alt om mellemmåltider og ladet min krop få den ro, den kræver for at fordøje maden, før jeg siger “ja tak” til nyt. Ikke alene kan jeg mærke en helt unik balance og ro i min mave og i min krop. Jeg kan også mærke mere energi, fordi jeg ikke fokuserer på, hvornår jeg skal have en bid af et stykke frugt, en lille snack, en kop kaffe eller andet.

Og ja! kaffe er også et mellemmåltid. Ligesom vand og alt andet, der skal gennem kroppen. Et lille glas vand stopper også den fordøjelses-proces, som er igang.

Må man så ikke drikke vand, når man er tørstig?

Vand skal man drikke rigeligt af!.. Men før et måltid. Jeg giver mig tid til at drikke alt det vand, jeg har brug for.. i små tåre, inden jeg spiser et måltid mad. Og så nyder jeg måltider af mad, som hydrerer min krop. Bær, agurk, melon og frugt gør, at jeg ikke er tørstig. – Jeg drikker rigeligt med vand, inden et måltid protein. For derefter skal jeg lade maven få ro i 4 timer.

Jo..! Self får jeg mellemmåltider som undtagelse, hvis jeg skal noget særligt. Men som udgangspunkt er det en dum ide for fordøjelsen at spise mellemmåltider.. Eller at drikke te, kaffe, juice mv. mellem måltider. Og til hverdag undgår jeg det fuldstændig.

Stress!.. Jeg har lært, hvordan stress ikke skader min hud, min indre ro og min fordøjelse

stress, fordøjelse, stress fordøjelse, sundhed, kost mod stress, anti-stress, stresset krop, uren hud, velvære

 

Det føles ikke som om, vi er evolutionært tilpassede til den moderne verden, vi lever i. Man udsætter sig selv for et ekstremt pres, hvis man forsøger at følge med… og det harmonerer slet ikke med den indre ro, man behøver for at føle velvære, stabilitet og overskud.  

Man vil nå alting på ingen tid, og man skuffer sig selv ved ikke at kunne nå at gøre det hele omhyggeligt… Imens ser man andres succeshistorier florere på diverse sociale medier og det virker så let for alle andre at realisere deres drømme. 

Sandheden er bare: at stress er den største trussel mod sundhed, skønhed og livsglæde!

Stress ødelægger din fordøjelse.. fordi kroppen arbejder på højtryk i stressede perioder, og der er ikke energi nok til at kunne fordøje maden ordentligt. Du kan bruge nok så meget energi på at spise sundt, men din krop kan ikke optage næringsstoffer og vitaminer ordentligt, når du er stresset. Så både dit indre og dit ydre må bøde for denne krise-tilstand.

Det er din lever, som skal udskille affaldsstoffer fra kroppen. Og jo større arbejde din lever udsættes for, jo langsommere arbejder den.. og jo mere skade tager den. Hvis din lever kommer på overarbejde, vil det blive en langsommelig proces at skabe ro i din krop. Du kan få uren hud, ujævn hudpigment og render under øjnene, hvis du ikke er i balance. Huden er nemlig det mindst vigtige for kroppen at rense. Så hvis du er stresset, går din energi først og fremmest til at forbedre din tilstand. Derfor er det vigtigt, at du minimerer alle andre udfordringer for din krop.

I det sidste år har jeg haft et højere stress niveau i kroppen, end de fleste stress-ramte har prøvet. Stress er et hormon, som kaldes Kortisol, og det kan måles i din DNA. Mit kortisol-tal målte dobbelt så højt, som det tal, hvor lægerne kalder det stress.

Jeg er et væsen, der handler. Og jeg har læst utallige bøger, fået hjælp af alternative behandlere og forsøgt mig med utallige tilskud og diverse midler… Men det eneste, der hjælper er at give mig selv ro. Og hvordan forholder man sig så med kosten, hvis man skal give kroppen ro?

Hvis du har en ren krop og en sund fordøjelse, vil din krop have energi til at eliminere din stress. Hvis din krop derimod ikke er ren, og du ikke fordøjer maden naturligt, vil din krop bruge alt sin energi på at rense sig selv. Maden vil ligge i tarmen og rådne og blive skubbet ud med det næste måltid, du spiser. Og den proces skaber bakterier i din krop, som ikke er gode.

Det bedste du kan gøre, når du er stresset er at give din krop ro til at udskille din stress. Jo mindre energi din krop skal bruge på at fordøje det, du spiser, og jo færre affaldsstoffer, du giver leveren at arbejde med.. jo mere overskud har din krop til at hele sig selv. Du skal regne ’stress’ som en krise-tilstand for din krop. Og det kræver et stort overskud at hele en krise-tilstand.

Sukker, alkohol og tilsætningsstoffer er affald for din krop, og det sætter din lever på arbejde. Hvede, mælkeprodukter, kaffe, te, mellemmåltider og sammenblandede måltider er svært at fordøje og giver udfordringer til din mave. Jeg vil forklare alt om ikke at blande maden sammen i nye blogindlæg snart. Og jeg vil dykke ned i alle de forskellige ting, én for én, i mine næste mange oplæg.

Overspisning er et No-Go i denne periode. Propper man maven med for meget mad på en gang, kan ingen af næringsstofferne optages. Spis langsomt og hold pauser. Mærk efter, om du er blevet mæt, og giv din krop tid til at fordøje maden. Du skal ikke være bange for at blive rigtig sulten, før du spiser. Det er ikke farligt at være sulten, men farligt at være overmæt.

Drik før du spiser. Ikke under et måltid eller efter et måltid. Din fordøjelse vil gå i stå, hvis du forsøger at skylle maden ned med vand eller andet drikkelse, og så vil maden rådne inde i maven. Det skaber mere stress i kroppen og gør det kun sværere at følge med.

 

Det her er MINE erfaringer og hvad der virker rigtig godt for mig  <3

 

 

 

Er Trustpilot virkelig gået i krig mod mig? Eller er det pludselig blevet ok at køre personligt angreb i sine anmeldelser?

botox, laser, hårfjerning, skønhed, bumser, hud

 

Kort efter min tilkendegivelse om Trustpilots metoder ved et blogindlæg er min forretnings Trustpilot profil blevet ramt af meget ondskabsfulde og useriøse anmeldelser.

Jeg er i chok over, at det er blevet ok at anmelde en seriøs forretning med en personlig kommentar, der skal skade personalet.  Er det virkelig i orden at bruge sin Trustpilot-profil til at kalde en af de ansatte for “tyk”? Og bør det godkendes som en seriøs anmeldelse at kalde os for en polsk klinik, fordi vores hudlæge har rødder i Letland? For mig har sådan en kommentar ikke nogen nytteværdi. Til gengæld er den nedværdigende. Og det føles mest af alt som om, at nogen har lyst til at gøre os ondt.

Klinikken har aldrig sendt så mange glade kunder ud af døren, som vi gør i øjeblikket, og vores venteliste gløder, fordi vores kalender er fyldt op af kunder, der ønsker behandling. Alligevel bliver vi overfuset af nedladende kommentarer på vores Trustpilot som aldrig før. Og de sidste 2 dage har vi fået 3 anmeldelser, der for mig at se er ren provokation uden indhold.

Klagerne indeholder personlige onde hilsner til mit personale og er ellers bare en hurtig opremsning af alle de kritikpunkter, som kan eksistere på en hudklinik. Blandt andet går en af klagerne på, at alle i en større venindegruppe har fået skæve læber og hængende øjenbryn på samme tid efter behandling hos os… Problemet med denne anklage er, at der ingen negative tilbagevendinger har været direkte til os. Og har man fået et så galt resultat, ville jeg mene, at man nævnte det til sin efter-behandling. Jeg kan dog ingenting gøre, da Trustpilot ikke vil udlevere brugernes dokumentation/bevismateriale (som nævnt i mit forrige indlæg). Det er ikke engang muligt at få tilsendt kvittering el. lign., hvor kundens navn er streget over.

Jeg må erkende, at mit tidligere indlæg kan have været provokerende for Trustpilot. Men er det alligevel ikke forkert at skære mig ud som dartskrive og lade disse kommentarer fylde min profil?

Jeg kan ikke vide, om det er Trustpilot selv, der står bag disse ukonstruktive anmeldelser… Selvom jeg dog finder det meget bemærkelsesværdigt, at anmeldelserne kommer netop nu.  Dog ved jeg, at Trustpilot aktivt skal ind og godkende en hver anmeldelse, der bliver givet til en virksomhed… Og kan det på nogen måde være i orden fra Trustpilots side at godkende anmeldelser, der går på personligt had af personalets medlemmer?

Hvordan vil en forbruger kunne få et realistisk billede af en virksomhed, hvis dennes omtale bygger på en vred konkurrent, en bitter x-kæreste eller lignende?

Alle 3 anmeldelser er foretaget af nyoprettede Trustpilot-brugere, der ikke har angivet anmeldelser af øvrige virksomheder.. hvilket virker suspekt..  En af anmelderne kalder sig “PIK”. Hvor er seriøsiteten i “Trust”-pilot blevet af?

Det føles helt forkert, at der eksisterer et medie i Danmark, hvor enhver har ret til at komme ud med sine personlige frustrationer uden, at mediets ledelse frasorterer i de anmeldelser, som tydligt er personlige angreb. Uanset om disse anmeldelser er et personligt angreb mod mine protester af Trustpilots metoder, eller om det skyldes en lav standart hos Trustpilots ansatte… så er platformen under al kritik fra min side. Og jeg står tilbage med spørgsmålet om, hvor meget man skal finde sig i.

Er danske Trustpilot en magtmisbruger? Og skal man acceptere deres metode?

Klinik, skønhedsbehandling, københavn, laserbehandling, botox, filler, juvederm

Jeg har altid opfattet Trustpilot som et værktøj, der gjorde virksomheder gennemsigtige og som gav den almindelige forbruger mulighed for at udtrykke sin ærlige mening.

Når man sidder på den anden side og er indehaver af en virksomhed, føler man sig pludselig meget afhængig af hver eneste anmeldelse, da de alle bidrager til en fælles score.

I de 2 sidste måneder har jeg stået overfor valget om at betale en månedlig regning til Trustpilot og derved få en høj score.. Eller risikere negative anmeldelser og dermed færre kunder uden beregning.

Jeg begyndte først at tænke over Trustpilot i forhold til klinikken, da vi for 2 måneder siden blev ramt af 2 ualmindeligt negative anmeldelser om historier, vi aldrig har fået feedback på fra vores kunder. Det fik mig til at kontakte Trustpilot.. Og deres løsningsforslag var en form for abonnement-service, som ville forbedre min score hos dem.. Det sagde jeg nej til.

Kort efter forklarede flere af mine kunder, at de havde forsøgt at anmelde os med 5 stjerner til Trustpilot, som havde afvist deres anmeldelser. Derfor valgte jeg at gå videre med sagen og fremsendte før-efterbilleder taget på klinikken og journalbeskrivelser mv. af disse kunder. Jeg fik tilbagemeldingen, at det fremsendte ikke var gyldig dokumentation.. Men at der var helt styr på dokumentationen i forhold til klagesagerne, som jeg i øvrigt ikke måtte få mere af vide om…

Jeg undrer mig over, hvilken form for dokumentation, der kan være mere relevant, end den jeg kan fremskaffe fra klinikkens systemer. Og jeg undrer mig over, at uanset hvor højt op, jeg kommer i systemet, vil ingen fra Trustpilot fortælle mig om dokumentationen for klagesagerne.

Efter en lang kamp er Trustpilot stoppet med at svare mig.. Men som et plaster midt på munden har de besvaret min sidste mail om at få udlevet dokumentation for klagesagerne med, at de pludselig havde ændret mening og ville godkende  den ene af mine kunders positive anmeldelser..

Jeg ved godt, at det er hårdt at beskylde Trustpilot for at opdigte negative anmeldelser for at få kunder til deres abonnement-løsning.. Og jeg er ikke klar over, om de eventuelt bare sorterer rigtig godt i, hvad de vil vise. Men jeg har fundet ud af, hvad prisen er for at have Trustpilots logo på sin hjemmeside.. Og alene det tager i mine øjne “Trust”-værdien fra Pilot.

Jeg har flere gange overvejet, om jeg skulle tage imod løsningen om en abonnementaftale og droppe kampen.. Men denne form for magtbrug minder mig mest af alt om en slags mafia-kultur.. “Man betaler sig fra ikke at skulle føle sig utryg”. Og min inderste stemme fortæller mig, at jeg hellere vil gå rundt og frygte for nye angreb fra en utroværdig organisation, end jeg vil lukke øjenene og spille med.

 

Julestemning i Wien..

Klinik Botox filler event priser

 

Havde jeg bare vidst, at der lå en så enestående perle kun halvanden time fra København, havde jeg ikke ventet så mange år med at tage afsted.

Wien har mange fællestræk med andre storbyer i Europa, men med sit helt eget touch af en særlig hyggelig atmosfære. Byen er prydet med Art Nouveau arkitektur og forkælelse af alle detaljer. Der er luksuriøse butikker med designersmykker og pelsfrakker overalt i byens centrum.. Og fisefornemme konditorier er proppede med mennesker til byens ypperste specialitet “sacher-torte”.  Det eneste, der ikke er højtideligt er smilende og imødekommende mennesker, som forskønner hele oplevelsen.

En hver romantiker må elske denne fine by med pragtfuld solskin om dagen og julelys om aftenen. Det kræver ikke mere end en gåtur ned ad Ringstrasse eller et besøg i det store marked “Naschmarkt” at blive i godt humør.. Alle vegne kan man finde lækre restauranter og søde delikatesser.. Og på denne tid vrimler det med små hyggelige julemarkeder.

Søger man eksklusiv forkælelse, kan man nyde en middag på hotellet Sofitel’s 18. etage med udsigt over hele byen, lækre beats og cocktail-stemning. Restauranten hedder Das Loft og har et mere moderne Østrisk køkken med friske råvarer i innovative kombinationer, som er overraskende lækre. Det, der gør stedet enestående er loftet, som er dekoreret af den schweiziske kunstner Pipilotti Rist. Loftets farver spejler sig i ruderne og skaber en helt unik stemning.

Hvad er din skyggeside?

Botoxklinik København Juvederm Rynker

 

Jeg er blevet inspireret af denne dygtige psykolog, Mette Holm, som dagligt udgiver artikler med fokus på selvkærlighed. Helt fundamentalt skriver hun, at alle mennesker har sider, som de hver dag forsøger at skjule for omverdenen, og at et godt selvværd ligger i forståelse og accept af disse sider. Hun kalder dem for “Skyggesider”.

Mette Holm har helt tydeligt fat i noget meningsfuldt. I mit eget forsøg på at følge hendes teknik, kan jeg mærke, at hvis man kan forstå, hvorfor man reagerer negativt på visse ting, kan man også forstå, hvordan man kan ændre på den reaktion og vende sin energi. Det er gået op for mig, at hvis jeg er provokeret af et andet menneske, handler det oftest om noget, der sker inden i mig, og ikke om det andet menneske. Dvs. at andre mennesker, der udviser den samme skyggeside, som jeg selv kæmper med, provokerer mig.. fordi den minder mig om, den side af mig selv, som jeg gerne vil glemme.. Men når jeg er opmærksom på det, og jeg kan ændre mit fokus ind ad og lytte til, hvad min reaktion i virkeligheden handler om.. Så har jeg oplevet, at jeg kan løse situationen langt nemmere.

Her er en video fra Mette Holm, hvor hun forklarer om skyggesider, og hvordan du kan blive klogere på dem.

Jeg er sundere og smukkere uden mælk

IMG_6412I dag er det 5 måneder siden, jeg cuttede mælkeprodukter ud af min kost, og jeg kan virkelig mærke en forskel.

Jeg har længe elsket græsk yoghurt til morgenmad, mini-mælk i kaffen og dessert med forskellige oste. Har altid følt, at mit valg af mælkeprodukter var sundt for min krop. At mine knogler havde brug for kalken fra mælk, og at det lave kalorie-indhold var perfekt til at holde mig slank.

Jeg tror, at vi fra barndommen har lært, at skolemælken var en vigtig kilde til vores sundhed, og jeg tror, at Sundhedsstyrelsens udtalelser om vigtigheden af at drikke mælk får os til at glemme at tænke selv.

Til mit held arbejder jeg til daglig med en dygtig hudlæge, der valgte sin lange uddannelse, fordi hun gennem hele livet har døjet med allergier, som har givet hende en sart og irritabel hud. Hun fortalte mig i foråret, at allergi ofte skyldtes mælkeprodukter og at læger med særlig uddannelse i allergi havde rådet hende til helt at udelade mælk fra sin kost. Samtidig har jeg hørt hende råde klinikkens kunder med akne til at holde sig væk fra alt med mælk.

Det fik mig self til at overveje min egen kost, og jeg begyndte at læse om andre, der havde skåret mælkeprodukterne fra. Jeg fandt hurtigt ud af, at mælken indeholder så meget syre, at vores knogler slet ikke kan optage den kalk, der er i. Og pludselig kan jeg se en sammenhæng i statistikker, der viser, at danskere både er det folkefærd i verden, der drikker mest mælk og det folkefærd i verden, der lider mest af knogleskørhed.

Det lyder helt grotesk, at vi bliver rådet til at indtage madprodukter med så meget syre-indhold, at det nedbryder vores knogler.. Og med så stort et hormon-indhold, at det har direkte forbindelse til, om vi har uren hud eller ej.

Jeg stoppede selv med at indtage mælkeprodukter fra den ene dag til den anden, og efter tre måneder begyndte klinikkens kosmetolog at bemærke, at min hud var mere ren og klar end den før havde været. Hun fortalte mig, at det kan tage op til 6 måneder, før ubalancen fra hormonerne i mælken er helt ude af kroppen. Og her, 5 måneder efter, har min hud aldrig været finere.

 

Hvordan kan man leve uden mælk?

Det er en stor udfordring at skulle udelade noget fra sin kost, som har været en selvfølge hver eneste dag. Og jeg tror, at mælkeprodukter er det mest centrale i kosten for mange kvinder. Jeg må indrømme, at det ikke var nemt at undvære min yoghurt om morgenen, og det krævede kreativitet i starten at erstatte mælkeprodukterne med noget andet.

Jeg har vænnet mig til at bruge mandelmælk, kokosmælk og cashew-mælk i stedet for, og i dag er det dem, jeg ikke vil kunne undvære.

 

jeg ELSKER Dubai <3

Dubai Botox filler Laserbehandling

Jeg er lige hjemvendt fra en fantastisk ferie i Dubai.

Inden rejsen var jeg blevet forberedt på, at stedet manglede lidt dybde og noget charme, men at den luksuriøse overflod af velvære og fokus på skønhed ville interessere mig.. Jeg var spændt!

Mit hotel, Habtoor Grand Beach Resort, gav den fineste oplevelse og fik mig til at føle mig som en prinsesse. Det lå lige ud til stranden i nærheden af Marinaen. Alle steder i byen var i perfekt stand og alting var prydet med de fineste detaljer og udsmykninger.. Perfekt sted til min branche..! Overalt var folk velklædte og venlige, og vestlige turister færdedes mellem burka-klædte kvinder og mænd i hvide dragter. For mig mindede det om en eventyrs-verden, der var skabt af menneskehænder for at forsøde hverdagen.

Jeg var oppe i verdens højeste bygning, Burj Khalifa, og spise frokost. Der oppefra kan ingenting i byen skjule sig. Og der fra kan man se, hvordan den smukke og perfekte arkitektur omringes af ørkensand, så langt øjet rækker. Den gennemførte by er blot en lækker kulisse midt i en ørken, og alt hvad der skal til for at opretholde denne menneskeskabte perle, må bringes dertil fra et sted på den anden side af ørkensandet. Jeg forstår, hvorfor nogen mener, at stemningen kan blive en smule hul.. Men alligevel er jeg tændt på tanken om en dag at starte en kosmetisk klinik til at udføre behandlinger på byens folk, der så tydeligt er optagede af deres ydre. . Og jeg er også klar på endnu en ferie.. eller to.. eller 5.. i Dubai’s luksus-paradis <3

Shoot med Jack Høier

botox rude københavn filler belotero

 

I dag har jeg været til et shoot og tage billeder til en kampagne, vi skal bruge til klinikken. Jeg elsker at tage billeder med Jack Høier, som både er en dygtig fotograf og samtidig min gode ven. Derfor er det sjovt at at posere foran ham, og det ender altid med adskillelige ikke-brugbare billeder, hvor jeg er ved at dø af grin.

Vi har taget billeder til en ny kampagne for klinikken.. og til dem bruger vi altid vores eget personale. Jeg synes, at det har en stor værdi, at vi står frem, som dem vi er i stedet for at ansatte modeller, der ikke er associeret med klinikken. Derfor er det også vores ansigter, der kører rundt på et par busser i København.

Jacks billeder har altid et lille strejf af eventyr, som gør, at man bliver glad af, at kigge på dem. Jeg er i hvert fald Jack-fan og nyder vores samarbejde.

 

Min veninde havde akne

Det er i dag 6 måneder siden, at min søde veninde begyndte sit behandlingsforløb på klinikken.. Og jeg er selv overrasket over forandringen, når jeg holder før- og efterbilleder op mod hinanden. Jeg husker, hvordan hun længe havde været generet af uren hud, og hvor trist og usikker hun var blevet omkring sig selv. Jeg tror, at udbruddet i huden kom af et p-pillestop, som havde forstyrret hendes hormon-balance. Og samtidig var hun i en stresset periode af sit liv, hvor hun ikke fik prioriteret sund kost, søvn og vand. Jeg fik hende ind til klinikkens hudlæge, som planlagde et forløb med behandlinger, der ville fjerne hendes akne. 3 laserbehandlinger, 2 kemiske peelinger var kuren mod det synlige på huden. Samtidig fik hun en recept til en pille-kur, som skulle dræbe den bakterie inde i kroppen, som fik udbruddene til at komme igen. I dag, 6 måneder senere, kom hun cyklende forbi klinikken med klar og fin hud. Det gjorde mig så glad at se, hvor smuk og dejlig hun så ud, helt uden make-up og med selvværet i top!

Botox får dig til at stoppe med at skære tænder..?

Botox skære tænder filler juvederm laserbehandling laserklinik københavn

 

Botox kan bruges til meget andet end at fjerne rynker.. Og det er der alt for få, der ved. Faktisk vil jeg kalde Botox et mirakelmiddel i nogen sammenhænge.. Midlet kan nemlig kurere hovedpine, reducere svær svedproduktion og på flere måder skåne folk fra ting, der kan have stor betydning for vores velvære.

Jeg har selv længe haft et problem med at skære tænder om natten. Min tandlæge har længe truet mig med en bideskinne, som jeg på ingen måde har lyst til at sove med om natten. Nogen mener, at tandskæring skyldes stress, men min tandlæge mener dog, at det i mit tilfælde er noget arveligt.. Når jeg vågner op om morgenen efter en hel nats bideri, kan jeg ofte mærke ømhed i mine kæber, og mange gange kan det give mig ondt i hovedet resten af dagen.

For en måned siden fortalte jeg om det til klinikkens hudlæge, og til min store overraskelse havde hun et middel mod det.. Og da botox er et produkt, der får muskler til at slappe af, giver det mening, at det kan bruges i kæbemusklerne.

Det tog 3 minutter for hudlægen at injicere en lille mængde af botox i mine kæbemuskler og efter ca. 10 dage slappede jeg markant mere af i kæberne. Self ikke så meget, at jeg kan mærke forskel, når jeg tygger.. Men jeg er helt stoppet med at skære tænder.. alene af den grund. Jeg vågner ikke op med ømhed eller hovedpine, og jeg føler, at jeg sover bedre om natten.